Det er set før torsdag, 31. maj 2007
Skrevet af Klummen under Opdagelsen, 2 kommentarerSpis Grønne Guldkorn på min nye blog nu!
“Den Store Afsked” søndag, 1. apr 2007
Skrevet af Klummen under I offentligheden, 3 kommentarerJeg trækker mig stilfærdigt tilbage her og undgår Den Store Afsked. Jeg ser varmt på tilbagebladring og kommentering af ældre datoers indlæg og lover, jeg vil nyde mere feedback - for det er nu det bedste - og I ved det! Farewell.
Udelukker ikke, at jeg vil befinde mig et sted herude …
Du sidder lige der hvor du har sat dig søndag, 11. mar 2007
Skrevet af Klummen under Gravningen, Spørgsmålet, KommentarerVerden er ond! Folk trisser grædende indeni rundt og rundt i den.
Det er ikke altid, jeg husker, hvor mange mennesker vi er - og det er de samme tilstande, vi deles om at føle. Mange søger socialitet, tosomhed og bekræftelse.
Hvorfor hviler så få i sig selv?
Opmærksomhed rettet… fredag, 9. mar 2007
Skrevet af Klummen under Ungeren, 3 kommentarerPå Ruth Evensen’s “sejrstale” til menigheden i Faderhuset: “Dette er kun begyndelsen”:
http://mrkab.com/2007/03/05/ruth-evensens-sejrstale-dette-er-kun-begyndelsen/
Ud med ungerne - ind med Knud! fredag, 2. mar 2007
Skrevet af Klummen under Brøleren, Ungeren, KommentarerMÆGLING: Den største taber i forhandlingerne om ”enhver europæisk storby med respekt for sig selv”s ungdomshus må være Foldschack… Knud “Positive” Foldschack.
Han er den eneste part, der har holdt blodets vand koldt - og ukogt i stedet for uklogt. Den mest sympatiske verbalist i end uendelig usympatisk uros kamp.
Stille og urokkelig.
Knud er den største taber i en kamp uden vindere - i og for sig en uomtvistelig personlig sejr. (Eller i det mindste en titel!)
NB: Citatet er (frit) fra Ekstra Bladets leder …
Startvanskeligheder tirsdag, 27. feb 2007
Skrevet af Klummen under Fortrydelsen, Studieliv, 2 kommentarerHjælp. Jeg har prøvet at lave afleveringer for min uddannelses skyld … hele dagen! Dette uendelige sted æder min tid, mens åbne Word-dokumenter forbliver halvfærdige.
Vores udvikling lørdag, 24. feb 2007
Skrevet af Klummen under Eksperimentet, 3 kommentarerDet her skal du bare se: http://youtube.com/watch?v=IvDxUoadG6A
Vildt tankevækkende, ikke?
Bloggen er ubrugelig! torsdag, 22. feb 2007
Skrevet af Klummen under Brøleren, Opdagelsen, KommentarerEn blog er som en avis uden prioritering:
Den højst prioriterede vigtighed(/nyhed!) står altid først på avisens forside. Modsat er det bloggens seneste udgivelse, som flest læser, da det nyeste står øverst - i højeste prioritering!
Som konkurrerende medie er bloggen ubrugelig, plus at det vigtigste budskab bliver overset til fordel for galskab - jeg mener, dette var da ikke særlig vigtigt?
Gammelt trick: Bliv interessant tirsdag, 20. feb 2007
Skrevet af Klummen under Fortrydelsen, I offentligheden, 1 kommentarHer et trick, der ovenikøbet virker:
Sæt et kryds på din hånd. Vi kan ikke lade være med at spørge, hvad du skal/skulle huske - og hvem har ever taget sig selv i at sige: “Gud, jeg har et kryds på hånden … nåårh, ja! Godt jeg satte det kryds, så jeg ikke glem…”
Så hvorfor ikke udnytte det på den uskyldige måde?
Ulykken i Forbrydelsen søndag, 11. feb 2007
Skrevet af Klummen under Citatet, Kommenteringen, KommentarerForbrydelsen er en stor kritik af danskernes utryghed ved fremmede! Menneskeligt.
Læste et citat i dag: “Nationalism is an infantile disease. It is the measles of mankind.” Af vores allesammens… den verdensberømte Albert, du kender ham bedst som Einstein.
Men både Albert Einstein og Rahman al Kemal fik dårlige karakterer i skolen.
Et spørgsmål om dybde (to & to) onsdag, 31. jan 2007
Skrevet af Klummen under Gravningen, Spørgsmålet, 19 kommentarerHvornår skøjter du?
Hvornår graver du?
Under konstant kritik tirsdag, 30. jan 2007
Skrevet af Klummen under Hemmeligheden, Kritikken, 3 kommentarerPauseknap. Telefon ringer. En stilhed der ellers kun bliver brudt af barnets leg.
*
Hendes stemme pumper ind af døren. Klemt mærkes den komme nærmere: ”Hej.”
Intet svar er påkrævet. Barnet har hun taget på armen. Hun spørger: ”Hvad ser du?” og tager coveret op. I linjen mellem øjnene og tv-skærmen fortsætter hun: ”Den har jeg vist set.” Bevægelserne er langsomme. Lyden er bedøvet, underteksterne passerer. Hun afbryder mørket ved at tænde den lampe, der genskinner i skærmen.
Igen afsendes tale, fra længere væk end før: ”Gider du tømme opvaskemaskinen?” Det er ikke et spørgsmål. Tallerkner, osteskærer, skeer, knive, gafler, barnets sutteflasker og så videre. Done. Tilbage under tæppet, liggende godt tilrette, ikke flere pauser. Lidt efter: ”Kommer du og dækker bord?”
Et par uger inden havde han åbnet en dåse ananas og i samme sekund fået stukket et ”neeej” ind i øret. Modtaget. Igen. Intet.
Under den umærkbare spisning roses maden fra tredje spisende mund: ”Det smager dejligt,” og hun kaster kommentaren: ”Det synes jeg faktisk også,” (hun har selv lavet retten) ”men der skulle også have været ananas i – tingene forsvinder fra køkkenet …”
Tallerknen bliver båret ud og sættes på køkkenbordet sammen med de andre. Tilbage ved bordet sidder ingen. I den tomme spisestue står det uafryddede bord. Inde fra stuen pumper hendes stemme.
*
Stilheden afbrydes ikke. Pauseknap.
